Er midtvejs i en meget spændende fodbolduge (fra i onsdags til kommende tirsdag). Dels er der blevet høstet lidt bekræftelser fra underskoven af de frø, der er sat i den daglige Street Possession-osteklokke igennem et års tid. Dels skal der om få timer syretestes lidt på aktuel status og udfoldelsesniveau for de frø, der er længst fremme i læringsprocessen på nuværende tidspunkt. Ikke mindst skal jeg tirsdag forsøge at formidle nogle af mine gradvist opsamlede og omsatte erfaringer, lommefilosofier og anvendte trænings- og coaching-metoder videre til en stor flok trænere (+30) i hvad udefra virker som en topengageret vestjysk klub på Holstebro-egnen.
EFTERÅRETS FØRSTE LILLE KONKRETE HØST
Ugens lille men vigtige bekræftelse fik vi i Hjørring IF i onsdags ved at vores meget dedikerede up-coming spillere i U16/U17 lykkedes med en topplacering i en U17 Liga 2-Kval-pulje med få men stærke hold – og dermed nu er sikkert kvalificeret til næste kvalniveau, som umiddelbart ser meget skarpt ud – og som indirekte (desværre) også understreger det enorme frafald i ungdomsfodbolden mange andre steder. Forhold jer lige et kort øjeblik til afstandene mellem Viborg, Salling, Thisted og Hjørring, som alle er i den nye pulje – og dernæst til at der, trods alt, “kun” er tale om Liga 2-Kval med henholdsvis U17 Drenge Ligaen, U17 Divisionen og U17 Liga 1 over sig i DBU-rangeringen. Laveste U17-niveau er vel et enkelt niveau ned til Liga 3, så hvor i alverden er alle de lokale hold henne!!??
Heldigvis deles vi lidt om de mange kilometer, da der kun er et indbyrdes møde i disse kval-puljer. I Hjørring glæder vi os naturligvis stort over, at vi har et særdeles fokuseret og velspillende andethold, som vi så blot kalder “udviklingsholdet” og disponerer som det reelt allervigtigste af vores frem til for ganske nylig tre turneringshold (grøde og næring skal komme nedefra). Et hold som i nuværende udgave reelt kun har spillet sammen siden denne sommer, hvor vi samlede U16 og U17 årgangene i et kæmpestort træningsmiljø med i første omgang +50 spillere.
Dette er siden blevet til +70 (dog ikke endnu i helt samme træningsmiljø) via et netop etableret strategisk holdsamarbejde med flere naboklubber i og omkring byen, således vi nu kan juble over at have hele 5 fulde og velfungerende 11vs11 turneringshold for de to årgange i spil.
Vi har selvsagt monstertravlt, men vi nyder det på alle måder vækstende scenarium vildt og voldsomt 🙂
SØNDAGENS SYRETEST PÅ UDVIKLINGSSTATUS
Syretesten på aktuel udviklingsstatus for rugekassen som helhed får vi, når U17 Liga 1 spiller topkamp ude i dag søndag klokken 13:00 mod VSK Århus. Begge hold ligger inden kampen med maksimumpoint og fornem score efter 4 kampe (henholdsvis 19-4 og 15-3). Hjørring-drengene spillede forårets klart mest forkrampede, uforløste og generelt forfærdelige kamp mod netop VSK Århus – og også derfor glæder vi os lidt ekstra til at se, hvordan vi nu udtrykker os denne gang.
Om vi kan vinde vides naturligvis ikke i skrivende stund, og det er heller ikke det afgørende for os – VSK er et stærkt og velskolet hold, som givet også vil gå efter sejren. Det vigtigste er, at vi får måling og ny benchmarking på vores aktuelle fokusområder – og har indtryk med hjem til de næste udviklingstrin og de næste punkter på den dynamiske fokusliste. Fodboldkampe bliver vundet og tabt undervejs. Det er det eneste der altid kan garanteres med sikkerhed! Processen, det man putter i den, og det man får ud af den er det interessante til alle tider – uanset om man ligger i bund, som vi gjorde konsekvent for et års tid siden, eller kan gribe fat i toppen af rækken, som det nu og her ser ud til at vi har mulighed for. I den kontekst er VSK blandt de mest valide “tilstandsrapporter” vi kan få i den aktuelle turneringspulje. Hvis vi vinder, har vi nået en ny milepæl – taber vi, har vi forhåbentlig konkrete fokuspunkter med hjem, som kan sende os videre på rejsen.
Hvor vi igennem efteråret 2018 og foråret 2019 har haft primær fokus på tilegnelse af en relationel beslutningsoptimeret værkstøjskasse i boldbesiddelse, så har hovedfokus siden sommer gået på at bygge et mere detaljeafstemt defensivt koncept, som passer sammen med netop vores stil i boldbesiddelse. Denne seneste delproces har været forbundet med lidt søgen efter “best practise” ud fra de spillertyper vi nu engang har i truppen. Mange af spillerne er principielt alt for små til at skulle kunne præstere defensivt på højere niveau – ifølge gængse observatører. Men vi har forsøgt at trodse de vedtagne naturlove og har fået differentieret lidt på vores defensive begreber, så de er nemmere at jonglere med i live action. Dermed er vi i overraskende grad lykkedes med faktisk at løfte vores OFFENSIVE udtryk til et helt andet niveau, end vi kunne fremvise frem til og med foråret…
Det lyder måske paradoksalt og selvmodsigende, at defensiven skulle være årsagen til, at vi pludselig har scoret mål i stimer. Men hemmelighederne ligger gemt i sammenhængende mere end i isolerede kompetencer og spilfaser. De ligger gemt i den spillertilpassede gameplan, som vi gradvis og med megen søgen og masser af “hovsaer” undervejs har fået bygget op. I denne gameplan er det et meget afgørende element, at vi “ser” fodboldspillet som en helhed og ikke som noget der er opdelt i forsvar på den ene side og angreb på den anden. Det er ligeledes ud fra den logik al træning og coaching tilrettelægges efter observeret behov. Vi har fokus på nogle få ting ad gangen, men vi har principielt altid det hele med i den massive spiltræning, som altid udgør substansen på en træningsaften (som da man i gamle dage mødtes på gaden hver eftermiddag for at spille fodbold!).
Konkret omkring defensiven arbejder vi med et fast udgangspunkt gående på at kontrolleret boldbesiddelse er og bliver langt det bedste forsvar. Når modstander er på bolden, hvilket jo trods alt sker 🙂 , er den nybyggede plan bygget på en meget skarp forståelsesmæssig sondring mellem genpresfasen, den organiserede (kontrollerende) defensiv og erobringspres iværksat ud fra den konkrete organiserede defensiv. Den del vil mange kalde forholdsvis traditionel – og det er den også. Det interessante og lærerige for os har været at finde netop den model, der klæder vores efterhånden veletablerede plan i boldbesiddelse bedst – og der har vi nu ramt en plan, efter et par mindre vellykkede forsøg, der i hvert fald har virket i de første fire turneringskampe. Forventningen er naturligvis at fremtiden afslører “huller” til udbedring i planen – og så bygger vi videre derfra, bl.a. med taktiske alternativer som kan bringes i spil under bestemte forudsætninger…
Netop det, at vi arbejder med helheden, men som led i den defensive plan har skilt tingene ad i let forståelige og vejledende dele, tror jeg er forklaringen på, at spillerne nu, nærmest af egen indebrændt drift, pludselig har mangedoblet effekten af alt det, som de reelt kunne i forvejen på individuelt plan. Helheden er på den måde blevet konkret, forståelig og tilgængelig – og sammenhængende med måden vi spiller på i boldbesiddelse. I hvert fald vælter ideerne aktuelt ud af alle sprækker fra truppen selv – underforstået, at det langtfra er træner der støber alle kugler, men også spillernes egne evner til at tænke fodbold og/eller udfolde kompetencer pr. instinkt ude fra det nye fælles udgangspunkt. Alt sammen ting, som vi kan observere på – og herefter bringe bevidst ind i planen på baggrund af oplevet erfaring. Dermed har vi fat i selve nøglen til inspirerende og frit forløst teenagefodbold, hvor alle gode input og kompetencer kommer i spil – og ikke kun trænerens forhåndsdefinerede plan!
FREMTIDSPERSPEKTIVER FOR STREET POSSESSION-TANKEGANGEN…
Tirsdag aften har jeg afløser på egen træningsbane, da turen for mit vedkommende går til Vestjylland, nærmere betegnet Mejdal-Halgård Fodbold, med et PowerPoint-oplæg kombineret med en times gæstetræning med klubbens egne medier.
Sådanne aktiviteter er helt oplagt noget af det jeg rigtig gerne vil finde masser af tid til i fremtiden. Men dels har det knebet med “fritimer” i forhold til dagjobbet og det omsiggribende trænerengagement i Hjørring – og dels er det en særskilt og helt ny disciplin for mig at skulle demonstrere og formidle egne opøvede tilgange og metodikker videre til andre trænere – istedet for “kun” at praktisere dem i egen baghave. Er vildt spændt på om det lykkes i fornuftig grad, men hvor der er vilje og passion er der også altid en vej 😉
Et ønskescenarium for fremtiden kunne være, at jeg, eventuelt i samarbejde med min klub, Hjørring IF, og måske endda DBU (?), fik en decideret Street Possession-fodboldskole op at stå, som kunne drives målrettet sideløbende med trænerjobbet. Dagligt trænerengagement er for mig en absolut forudsætning for fortsat udvikling af ideer og metodik. Sandheden er jo således nok den interessante, at Street Possession-tankegangen ikke er født af undertegnede alene, men af en dynamisk refleksions- og oplevelsesproces, hvor alle inspirationskilder, daglige spillere, forældre og trænerkolleger fra både den mere enige og uenige kategori spiller afgørende roller. Relationer mixet med alle tænkelige typer af faglighed og nysgerrighed på mennesker er således ikke kun mål og metode, men også min uudtømmelige kilde til mere af alt godt i fodboldmiljøet..!!
Her og nu glæder jeg mig helt vildt til både søndagskampen i Århus og til at drage vest på tirsdag aften 🙂
God søndag til alle derude!
/Henrik