I et skakspil er der bønder, tårne, løbere, springere, dronninger og konger, som hver har sine konkrete egenskaber. Nogle har langt større beføjelser og mere vidtgående egenskaber end andre – og nogle har mere uforudsigelige udfoldelsesmuligheder end andre. Men fakta er, at ingen i skakspillet har nogen chance for at præstere over tid uden de andres afstemte hjælp.
Selv om det er lidt en kliche, så er dette billede et godt sted at starte, hvis man vil grave lidt dybere i dels det faktum, at det forholder sig fuldstændig på samme måde i og omkring et fodboldhold – og dels det faktum, at vi fra naturens hånd er forskelligt udstyret med forudsætninger i forhold til at spille spillet. Rigtig meget skal og kan naturligvis tillæres på træningsbanen, hjemme i haven eller andre steder, men i sidste optimalt udviklede ende er vi alligevel vidt forskelligt udstyret med egenskaber – og meget af det vi har i optimal udgave, har vi reelt med fra fødslen og/eller fra alle mulige andre typer af stimuli end dem med direkte fodboldrelevans.
Hvis man ud fra denne forståelsesmæssige platform forholder sig kritisk til den måde hvorpå vi typisk træner vores spillere i forskellige aldersgrupper, så bliver man forholdsvis hurtigt udfordret på sine tillærte holdninger omkring hvilke træningsøvelser, spilsystemer, og instruktionsmæssige fokusområder, man bør vægte. Mainstream i systemet er således, langt hen ad vejen, disponeret i retning af at kunne udvikle finsorterede prototyper i stedet for at udvikle evolutionelle, kreative eksistenser, som kommer med noget nyt og anderledes..!
Dette misforhold, som direkte modarbejder fodboldens urkraft, udgør, i min optik, en stor del af forklaringen på, hvorfor man meget ofte kan konstatere at fodboldspillere der fra tidlig færd er blevet hentet ind i højt profilerede talentmiljøer, faktisk ofte kommer ud i den anden ende som i bedste fald bare ”den samme spiller med lidt mere vægt og højde” eller i værste fald en desillusioneret spiller, hvor ilden i øjnene er blevet slukket effektivt af endeløse terperier uden skyggen af dna-inspiration.
Hvis man har en intention om faktisk at udvikle fodboldspillere, så kan man IKKE sætte en bonde til at være dronning eller omvendt – og man kan IKKE sætte en springer til at løbe ligeud som et tårn. Hvis man, som træner eller skakspiller, forsøger at udligne de naturlige forskelle i stedet for at dyrke og udvikle dem, så er man fortabt sammen med sit hold – og hvis man på klub- eller forbundsniveau forsøger samme trick på overordnet niveau, så er man det samme. Vi mennesker har en tendens til gerne at ville kontrollere og retningsbestemme naturen – ganske som Donald Trump synes at ville regere verden ud fra sit eget (lille) ego. Naturen er umulig at besejre – det skal vi forstå. Hvis vi forsøger at modarbejde det faktum, så er vores arbejde i bedste fald værdiløst. I værste fald ender det til sidst i en katastrofe.
I oversystematiserende Tyskland aner man måske lige nu konturerne af sådan en katastrofe. Tyskland har i mange år bevæget sig allerforrest i en mere og mere statistisk og systematiseret tilgang til træningsmetoder – og de har høstet mange officielle og uofficielle pokaler på det gennem årene. Men nu tordner naturen og diversiteten forbi Tyskland, som tydeligvis har ramt den mur som fodboldlandet selv har sat alle kræfter ind på at bygge – på både landsholds- og klubniveau.
Når først man når til denne erkendelse som fodboldtræner, så melder det store spørgsmål sig selvfølgelig…
Hvordan skal man agere for at arbejde med og ikke mod naturen!?
Det er et stort spørgsmål med uendelig mange svar, hvoraf nogle er rigtige for nogle og forkerte for andre. God, udviklende fodbold består således netop ikke af en endegyldig facitliste. Det er hele pointen – og også i virkeligheden den inderste årsag til, at vi er så mange der elsker spillet for alt mulig andet end hangen til sejr nu og her for enhver pris – og/eller bayersk øl og røde pølser.
Et forsøg på at give nogle retningsdefinerende anvisninger kunne være, at man som det allerførste skal forholde sig til netop naturens ret præcise orden på visse områder. I denne sammenhæng er en meget mere bevidst og oplyst aldersdifferentiering en afgørende ingrediens. Man skal naturligvis fange fascinationen af bolden som det første – lige som kattekillingen, der ikke kan lade være med at lege med alt, hvad der kan bevæge sig. Her er man helt nede i spæd alder – selv om det ikke giver mening i forhold til start i en fodboldklub. Det kommer i langt de fleste tilfælde som almindelig motorisk udvikling og lyst til at lege. I mere direkte fodboldmæssig forstand skal man også kunne kravle før man gradvist kan lære at gå, løbe og til sidst spurte med fuldt overblik og med bold- og spilbeherskelse i alle situationer. Det betyder mere præcist at det gode danske udtryk ”ballmastering” er en vigtig forudsætning for at kunne blive sit ultimative bedste i den lange ende.
Mig-og-min-bold-fasen, som jeg normalt kalder denne alderskategori (den første guldalder) vil have lidt forskellige stræk fra spiller til spiller – afhængig af pubertetens indtræf og almindelig mental modning. Som udgangspunkt kan man dog definere fasen ret præcist som strækket fra ca. U6-7 til ca. U11-12. Der er således tale om et længere stræk – og dermed naturligvis også et stræk, hvor der nødvendigvis skal være en dynamisk udvikling af træningsinput fra de yngste til de ældste. Men frem til pubertetens indtræden, og dermed den mere karakterdannende alders påbegyndelse, er det som oftest mest inspirerende og naturligt for en spiller at fokusere på sine egne grundlæggende værktøjer som noget af det bærende og primære. Det er, om jeg så må sige, ”barnligt” – og sådan skal det netop være. Det er således jo lige præcis børn vi træner i den alder.
Blandt andet undertegnede har råbt og skreget på, at vi skal nedtone vores hype omkring 1vs1-færdigheder og meget andet navlebeskuende, men jeg er faktisk kraftig tilhænger af, at man fastholder primær fokus på de individuelle tekniske færdigheder til langt fremme i mig-og-min-bold-fasen – selv om det naturligvis er en god idé at tage grundlæggende fat på de relationelle spilkompetencer i de sene år af denne fase. Jeg er derfor ikke nødvendigvis tilhænger af, at man, med Top Centrenes indførelse, faktisk bevæger sig væk fra det intense tekniske fokus der f.eks. lå i AaB´s Talentskoleregi frem til Top Centrenes indførelse. Det er, så at sige, her man skal udvikle værktøjerne, hvis man senere vil kunne agere optimalt i forhold til sine spilfærdigheder. Hvis ikke man har de grundlæggende værktøjer (motorikker) skarpt på plads fra de år, hvor læringslysten på disse størrelser er naturlig og størst, så holder mine teorier om at tekniske terperier og 1vs1-øvelser er fuldstændig overflødige gennem de karakterdannende teenageår ikke vand hele vejen rundt…. Eller faktisk vil det så ofte være for sent at nå sit oprindelige medfødte potentiale! Det er dog vigtigt for mig at sige her, at alle børn der elsker at spille fodbold også, helt bogstaveligt, skal have lov at spille masser af fodbold i træningsmiljøet. Men hvis man kommer tids nok i gang, og i øvrigt håndterer det inspirerende, så vil man opleve, at børn elsker at dygtiggøre sig på deres grundlæggende færdigheder – ikke mindst omkring en fodbold.
I mit tilfælde, og stærkt inspireret af AaB´s Talentskole fra de nævnte år, har jeg brugt uendelige mængder af coerver-agtige footwork-øvelser – dels som dribleøvelser i et utal af varianter igennem en række tætstående kegler, finteøvelser med kegler alene som modstander eller med en mindre aktiv modstander indsat til en start, vendeøvelser i mange varianter, kaosspil i forskellige udgaver med meget mere. En stor del af de footwork-kombinationer, jeg har anvendt vil mange formentlig dømme ude som aldeles irrelevante i forhold til ”rigtig fodbold”. Men pointen med øvelserne har været at stimulere hjernen så den kan få fødderne til at udføre de mest vanvittige kombinationer – og ikke at de alle sammen har skullet omsættes en-til-en til kampsituationer. Når det er sagt, så vil man blive overrasket over, hvad man pludselig vil opleve udført med effekt i kamp, hvis svære footwork-kombinationer er tillært som motorisk bevægelsesautomatik i hjernen på en spiller fra tidlig alder. Et lille input i forhold til mange af de stillestående/stationære coerver-øvelser, der kan findes på nettet kunne være, at jeg altid gerne har villet have retning/bevægelse i øvelserne og samtidig har promoveret rytme og teknisk fuldkommenhed før gradvis tilsættelse af mere og mere speed på øvelserne. Coachingen omkring det må meget gerne være bekræftende og tilsat små uformelle læringsmål og hjemmeopgaver.
Den anden guldalder er for mig den, der er kendetegnet ved at hormoner og alt muligt andet uregerligt at begyndt at hærge menneskekroppen og dermed i en periode på x-antal år gør menneskebarnet til et mangeartet og uforudsigeligt monster, som vi rationelt tænkende voksne skal passe på med at ville holde i ave. Det er altafgørende at denne monsterperiode, uanset om den kommer til udtryk som noget udadreagerende eller som noget fåmælt og helt uigennemskueligt, får lov at arbejde med teenageren under de rammer vi stiller som voksne – også på fodboldbanen. Det er her det evolutionelle skal have plads til at udvikle sig under uendelig tålmodig og velovervejet retningsstimulans, og det er her vi skal passe på med at stille benhårde krav i stedet for at inspirere og søge de endnu ukendte egenskaber. Det er her vi skal skabe orden på kaos uden at tøjle det – og uden at ville ændre alt så det passer i firkantede kasser i et voksent puslespil. Hvis du synes jeg overdriver her, så er det helt givet fordi du ikke har haft et sæt teenagere igennem hjemmets pipeline endnu. Prøv det! Det er en stor oplevelse – dog ofte med forsinkelse og ikke altid mens man står i det 😉
Man skal forberede sig på, at selv om en teenager som oftest er et super-intelligent væsen, som er i stand til at forstå alt hvad man siger, så er det ikke det samme som at teenageren faktisk har forstået alt hvad man har sagt – tvært imod. Der er en klar begrænsning på mængden af information en teenager kan håndtere på samme tid – og der er en klar forsinkelse på omsætteligheden. Man vil opleve igen og igen, at man råder og vejleder en teenager meget enkelt og grundlæggende, får en ærlig bekræftelse på at det man har sagt er fuldt forstået – og i næste sekund gør han alligevel noget helt andet på banen… Men man vil også opleve, at hvis man fortsætter sin tålmodige stimulering, så oprinder, uden forvarsel, pludselig dagen, hvor informationen når frem til den omsættelige del af tankesættet – og oftere end man tror vil der være tilsat elementer fra spillerens eget dna.
Ovenstående er årsagen til at man aldrig skal holde lange taler for en flok teenagere.. hverken til træning eller op til en kamp. Det når simpelthen ikke frem i andet end små brudstykker, hvis det da overhovedet når frem. Årsagen er, at teenageren er under kraftig ombygning på øverste etage – og vi gør som trænere, forældre og andre rådgivende klogeaber klogt i at lade denne proces køre fra start til mål med enkel og kærligt bekræftende vejledning undervejs… ellers får vi noget andet ud i den anden ende, end vi faktisk ønsker os. Faktisk er der, i fodboldmæssig forstand, overhængende risiko for, at vi slet ikke får noget ud i den anden ende… simpelthen fordi teenageren er kørt træt i al vores klogskab og derfor har smidt fodbolden på hylden før ankomsten til sit ultimative jeg som fodboldspiller. Det ligger der mange flere katastrofer i end bare de rent fodboldmæssige..!!
Vil du vide mere om, hvorfra jeg har mine lidt anderledes vinkler på det gode bæredygtige fodboldmiljø, og hvad det yderligere består af, så køb min bog, Street Possession, her https://street-possession.dk/shop/. Den har som mål at give dig inspiration til skabelse af spilstærke og spillelystne fodboldspillere på alle niveauer – og, ikke mindst, fastholde ungdommen i sporten.
Hør evt. radioindslag fra ultimo 2018 her: https://www.youtube.com/watch?v=DrudEMN3dQk
Er din klub interesseret i et bogforedrag eller en inspirationsaften, så kan jeg træffes pr. mail på info@street-possession.dk eller pr. telefon på 24 25 55 26.
I ønskes en rigtig god turneringsstart derude!
/Henrik Mølbjerg