Hvad kom først – hønen eller ægget?

Når man er ude for at handle ind til køleskabet, så kan man nu om dage få alle tænkelige varianter af både det ene og det andet. Personligt elsker jeg bl.a. blødkogte æg, hvilket jo umiddelbart er en simpel spise. Når der ikke er flere til tilberedning i bakken derhjemme, må vi i SuperBrugsen, hvis da ikke min bedre halvdel henter hos en lokal hønseholder et sted i eller udenfor byen langs hendes mange gåruter.

Når vi får æg fra sådan en hjemmegjort leverandør, så kan man være ”heldig” at de leveres med både hønselort, dun og halmrester, som man lige skal have poleret af, inden æggene kan tilberedes. Skal de købes i SuperBrugsen er opgaven anderledes men mindst lige så omfattende. Her kan man blive fuldstændig rundforvirret, når man står og kigger sig for efter æg man har lyst til at købe. Man kan få hvide æg, brune æg, plettede æg, buræg, skrabeæg, landæg, æg fra fritgående høns, økologiske æg og nu sågar æggeblommer emballeret i noget der ligner æggeskaller (af plastic).

Jeg køber som regel de æg, der taler til samvittigheden – og ved, at jeg ikke får ballade derhjemme. Fruen er både økologisk og dyrevenlig, selvom hun skælder ud, hvis jeg køber for dyrt ind 🙂 Men selv om jeg køber på samvittigheden, så har jeg faktisk altid en nagende fornemmelse af at alt det dersens labelforvirring er et stort svindelnummer. Jeg foretrækker helt klart forskelligt udseende æg, som er smurt tilfældigt ind i lort, dun og halmrester… Det gør jeg fordi jeg så ved, at det er ”the real thing”, lagt af en høne med fornuftig levestandard, som måske nok er buret helt eller delvist inde i en hønsegård – men trods alt har fået lov at leve et fornuftigt hønseliv, snakke lidt med andre høns og kyllinger – og (måske) flirte lidt med den galende hane fra tid til anden. Jeg bilder mig ind at æg fra sådanne høns smager lidt bedre og indeholder lidt mere af det gode som min egen organisme har brug for, hvis jeg skal holde mig i live længst muligt…

Men, har jeg nu ret i den formodning…? Det kommer selvfølgelig an på, om jeg undgår at komme til at indtage hønselort og andet bakteriefyldt UHA, som næppe er sundt at få ind i sin fintfølende, overfølsomme og virkelighedsforskrækkede menneskekrop. Men ja, sådan helt generelt og overordnet har jeg selvfølgelig 100% ret i min formodning… selv om æggeproducenter i hobetal sikkert vil kaste deres outdatede og halvrådne lagervarer efter mig og påstå noget andet…

GOD DAG MAND ØKSESKAFT… HVAD HAR DET MED FODBOLD AT GØRE…!??

Tjaee…. Hvis nu jeg starter med at påstå, at vi smagsdommersorterer ikke udrugningsparate æg i fodboldens verden på symmetrisk form, farve og massefylde, mens hønemor stadig ruger på dem, lokker dem ud af reden længe før skallen er hærdet og kaster dem ind i industrialiserede rugekasser, hvor de løbende systemsorteres i forskellige kvaliteter, pastauriseres og tjekkes efter for revner og uregelmæssigheder – og til sidst finsorteres inden nogle ganske få godkendte af dem til sidst lægges i gryden og koges, så de kan serveres ved spisebordet for et smagsdømmende, overskriftssøgende og unuanceret mediemonster, så tror jeg at man fanger mit egentlige budskab.

De mange skæve, ridsede, lortebefængte og skrottede æg undervejs i denne proces indeholder reelt langt det meste af den næring som mediemonstret for enden af bordet i virkelighedens naturstyrede verden faktisk har brug for, hvis ikke monstret selv til sidst skal dø en langsom og pinefuld sultedød, mens det klager højlydt over hvor ringe æggekvalitet nutidens høns efterhånden formår at lægge… Det er curling-hønsenes skyld, når ikke Kamil Wilczek, Paul Onuachu eller Dame N´doye scorer i weekenden – eller i det mindste hedder noget dansk..!!

Pointen er, at den første og vigtigste kvalitet i ethvert fodboldmiljø, elitært som breddeorienteret, helt selvfølgeligt er, at man formår at ruge kærligt, bestemt og opmærksomt på alle de æg, man nu engang har i reden – og at man også er der for dem, fra de er blevet til pippende kyllinger og indtil de har fået voksen fjerdragt. Gør man det, vil der, for det første, igen piple af liv i alle hønsegårdene i fodboldmæssig forstand – og for det andet, får kyllinger som evner noget særligt både tid og plads til at udvikle sig som dem de havde potentiale til at blive allerede da de lå og mæskede sig i rå æggeblomme.

Al sund og fuldt forløst udvikling kræver tålmodighed, diversitet, hjerterum, stimulering, vedholdenhed og uendelige mængder af lærerige fejltrin – og forfra igen lige præcis det nødvendige/hensigtsmæssige antal gange. Denne naturlige logik har vi undsagt og forsøgt at bortskaffe eller ensrette med forgyldte og stærkt hypede produktionslinjer som MasterClass og andet overpromoveret profileringsgøgl, som altid kun lader det synligt allerbedste passere – og overser alt det virkelige kræs. Hensigterne på sidste skoleniveau vil i mange tilfælde være fine nok, men vejen dertil vil i mange tilfælde efterlade et spor af ødelagte rugekasseforudsætninger for alle dem der faldt af eller tabte drengedrømmen helt unødvendigt undervejs – og summen er, at en stor del af den ultimative talentmasse ikke er med hele vejen…

Jeg påstår, at vi har skabt en udrugnings- og sorteringsmaskine i dansk fodbold som er baseret på alt muligt andet end naturens små mirakuløse luner og inderste hemmeligheder – selv om “producenterne” givet vil vende ryggen til mine, i deres øjne, håbløst naive og romantiserende forestillinger. Fodbolden bliver gradvist tappet for naturlig selvgenererende næring og pakket ind i lakeret plastic – og dermed bliver den til sidst forgiftet, blod-, og fantasifortyndet i de fleste moderne, industrialiserede hønsegårde… i hvert fald der, hvor man forestiller sig at tage fodbolden seriøst – og det mener man jo umiddelart at gøre på de fleste planer, hvor man ikke har givet op over for håbløsheden (frafaldet) endnu. Det er en logik som i virkelighedens danske verden beviser sig selv på negativ vis de fleste steder i disse år – men som faktisk også er ved at finde sine tydelige sprækker, hvor man har fundet en anden vej og beviser sig positivt…

I mit personlige virke på trænerfronten har jeg sat mig for at påvise summen af ovenstående påstande og pointer. Mit mål er, gennem eksemplets magt, at demonstrere rigtigheden så overdrevet tydeligt, så selv de mest stædige på et tidspunkt bliver nysgerrige på om ikke det er på tide, at vi allesammen går i en helt anden og meget mere bredt favnende og mangfoldig retning i dansk fodbold. Jeg har, om man så må sige, spillet mig selv en gigantisk presbal.

Heller ikke jeg og mine medsammensvorne vil nogensinde lykkes med at tilfredsstille alle spillere og deres forældre – simpelthen jo fordi mange spillere og forældre vil have en anden systemtillært tilgang end den vi slår på tromme for – uanset om den så har elitær klang eller det modsatte. Men, som nævnt på et internt møde i min nuværende klub for ganske nylig, så består det værste nederlag, jeg overhovedet kan forestille mig som træner, af at mit nære trænings- og kampmiljø mister flere spillere end det tiltrækker.

Nogle vil påstå at frafald er en helt naturlig ting, hvis man vil fremelske de allerbedste kvaliteter i sine ”bedste” spillere – men jeg påstår stædigt og hårdnakket det modsatte. Jo flere spillere man har i sit miljø, og jo større diversitet på alle mulige parametre man har i en samlet trup, desto større kvalitet på spiller- og holdniveau vil man pr. natur udvikle, hvis blot man giver sig tid til at prøve efter – og desto større motivation, trivsel og nytteværdi skaber man samtidig. De to ender af rebet hænger uløseligt sammen i min optik – selv om rigtig mange fodboldkyndige påstår det modsatte med bister og bedrevidende mine.

På helt lavpraktisk plan vil mulighederne altid rumme en grad af matematik – gerne en der kan gå op med 14 eller 11 (holdkort), det er klart. Men har man halve løsninger på årgangsniveau, så kan disse også løses, hvis man tænker et skridt eller to ud af boksen. I mit aktuelle trænervirke havde vi henover sommeren 2018 en rimelig heftig tilgang af spillere, hvilket gjorde at vi, i eliteafdelingen alene, pludselig havde hele 30 spillere og på det tidspunkt (juli/august) kun et turneringshold (U16 Liga 1). I den velfungerende breddeafdeling i samme årgang havde vi samtidig tilgang, men her havde vi også kun et enkelt hold (U16 Liga 4) pr. sommer 2018 – og sagen var jo, at hvis vi skulle gøre noget inden for rangeringsreglerne, så kunne vi ikke løse opgaven inden for årgangen uden at stå i en situation, hvor mange spillere reelt blev matchet langt under niveau. Samtidig var det tilfældet, at hvis alle spillere i elitetruppen skulle spille hver weekend, så kom vores velfungerende breddeafdeling til at stå uden kampe, fordi de ville blive trængt ud af holdkortene af egne klubkammerater fra eliteafdelingen – hvilket naturligvis ikke ville være en forsvarlig løsning.

Derfor blev løsningen, at vi tilmeldte et U17 Liga 2 hold som U16-elites reelle andethold (U17 er en tilmeldingsrække) – og dermed i langt de fleste kampe fik rigeligt med modstand til alle spilleparate ud over de 14 pladser på Liga 1-holdkortet. Samtidig opnåede vi fleksibilitet i forhold til op- og nedrykning inden for samme spillerunde, hvis det skulle knibe med mandskab i enkelte runder. Derfor står vi stadig, pr. forår 2017, med optimale rammer for at stimulere samtlige 30 elitespillere i både det altafgørende træningsmiljø og i kampe hver uge. Det giver masser af plads til at fastholde optimal stimulering af spillere som fortsat er forskellige steder på både udviklings- og vækstkurve – og det giver ikke mindst en garanti for, at vi, selv i ferieperioder, eller som i opstartsperioden efter nytår, hvor der bliver holdt vinterferie på alle mulige og umulige tidspunkter, kan opretholde et super fremmøde til vores træninger. Det gør ligeledes, at vi ikke har haft en eneste turneringsrunde i efteråret, hvor nogen som har kunnet spille ikke har haft et spilletilbud – og har fået fornuftigt med spilletid.

Harmonimæssigt gav det en lille smule usikkerhed i startfasen, at der var så mange nye spillere – også set i lyset af at trænerteamet, inklusive undertegnede, også var spritnyt. Men vi har forholdt os til hinanden, har taget de snakke der har skullet tages på kryds og tværs, har ledt med lys og lygte efter det optimale spillekoncept for netop vores spillermix – og kan melde god stemning og nu, efter 7-8 måneder sammen, synligt stigende kvalitetskurve, som vi forventer forløst i forårsturneringen. Men den del får vi jo at se 🙂 I efteråret “besejrede” vi lige netop nedrykningsstregen i sidste kamp (den kun tiende turneringskamp grundet mange udtrækninger) med det højest rangerede hold… I foråret forventer vi umiddelbart alle, at vi kravler markant højere op i tabellen og, fremfor alt, spiller meget mere forløst fodbold med de mange dygtige og tidligere uforløste spillere, som vi mener at råde over i truppen…

Jeg anerkender, at man mange steder i vore dage vil være kommet til et udgangspunkt, hvor man ikke kan vende tidens trend med frafald og manglende kulturel harmoni og opbakning i og omkring en trup – men selv ”umulige” opgaver kan løses helt eller delvist, hvis man tør at konfrontere de nedbrydende dogmer og tage de kampe der skal tages i og omkring miljøet – og samtidig undlader at tage de kampe, som alligevel aldrig vil kunne vindes. Man skal blot respektere, at hvert påbegyndt projekt vil tage lidt tid til at finde sine fælles bæredygtige fødder at stå på – og endnu lidt tid, inden man begynder at fatte hvor stor forskellen er på både motivation, trivsel og udlevet fodboldkvalitet… også målt på resultater, hvis det også er sådanne man måler sin succes på. Det vil dog komme forholdsvis hurtigt, hvis man vælger de rigtige kampe og indsatsområder – også resultaterne, hvis man ellers finder ind til en bæredygtig plan for det rent fodboldfaglige..!!

Slutsummen for vores gøren og laden i min lille andegård må være, at vi samler på æg i løs vægt og mangfoldige varianter – også hvis de skal vaskes, pudses og poleres lidt inden de kan præsenteres på de fineste borde…

Har vi æg, der kan udruges og gå hele vejen til de allerfineste borde? Ja, det har vi helt klart! Har vi også æg, der måske har en begrænsning og som maksimalt vil opnå at blive serveret på et let pyntet og hyggeligt køkkenbord? Ja, dem har vi helt sikkert også mange af! Men pointen er dels, at vi ikke gør os nogen som helst overvejelser om, hvem der hører til hvilken kategori. Det lader vi drengenes lyst, engagement og evner afgøre stille og roligt – mens vi koncentrerer os om at gøre vores job bedst muligt for alle 30 nu og her… Det altafgørende for os er, at vi får viderebragt passionen for at spille fodbold på en måde der, om muligt, holder ved for alle 30… Så lader vi naturen og personlige prioriteringer afgøre resten..!!

Vil du vide mere om, hvorfra jeg har mine lidt anderledes vinkler på det gode bæredygtige fodboldmiljø, og hvad det yderligere består af, så køb min bog, Street Possession, her https://street-possession.dk/shop/. Den har som mål at give dig inspiration til skabelse af spilstærke og spillelystne fodboldspillere på alle niveauer – og, ikke mindst, fastholde ungdommen i sporten.

Hør radioindslag fra ultimo 2018 her: https://www.youtube.com/watch?v=DrudEMN3dQk

Er din klub interesseret i et bogforedrag eller en inspirationsaften, så kan jeg træffes pr. mail på info@street-possession.dk eller pr. telefon på 24 25 55 26.

Fortsat god opstart derude!

/Henrik Mølbjerg

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vi holder dine data private, og deler dem kun med tredjeparter, der gør denne ydelse mulig. Læs vores privatlivspolitik.

Skriv et svar